Manglen på socialpædagoger bliver større, men de nyuddannede føler sig ikke klædt på – ”Vi tænkte bare, fuck.”

I takt med, at antallet af udsatte borgere stiger, vokser behovet for kompetente social- og specialpædagoger. Dog føler flere nyuddannede sig ikke rustet til arbejdet. Det viser en evaluering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Af Signe Find Bennetsen og Nicolai Yevmenchyk

Ninna Pedersen sidder i klasselokalet på UCN i Hjørring. Uret tikker. Lige om lidt er det tid til at skrive bachelor. Efter det er hun og resten af klassen færdiguddannede pædagoger på social- og specialområdet.

”Vi tænkte bare, fuck. Hvad gør vi? Kan vi det her?” fortæller Ninna Pedersen om den følelse af ydmyghed, som hun og resten af klassen sad med efter, at de havde færdiggjort deres sidste praktik. 

Ninna Pedersen og resten af klassen havde en forventning om, at når de var færdiguddannede, så ville de kunne det hele. Men det var ikke tilfældet.

“Pædagoguddannelsen er ligesom at få et kørekort. Nu kan man begå sig i praksis, men det er først efter uddannelsen, at man skal lære,” siger Ninna Pedersen

Følelsen af utilstrækkelighed er den nyudklækkede socialpædagog ikke alene om. Over halvdelen af de dimitterede med social- og specialretningen vurderer, at uddannelsen kun i nogen eller mindre grad har gjort dem klar til, hvad der venter i praksis. Den samme tendens oplever personalelederne. Det viser en evaluering af pædagoguddannelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Manglen på socialpædagoger bliver større

Pædagoguddannelsen er den største videregående uddannelse i Danmark, men der er stadig brug for flere hænder. Manglen på socialpædagoger vil stige markant, hvis den nuværende udvikling i antallet af udsatte borgere fortsætter, og i 2030 vil der mangle 1300 socialpædagoger.  Det viser en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Tine Holm, politisk chefkonsulent hos Socialpædagogernes Landsforbund, mener, at der kan være konsekvenser ved ikke at være klædt på:

“De får det, vi kalder for et praksischok. Man bliver overrasket over, hvad der møder en, når man kommer ud på det socialpædagogiske område.”

En undersøgelse lavet af Socialpædagogernes Landsforbund viser, at 40 procent af de pædagoguddannede med social-og specialretningen var overraskede over indholdet i de opgaver, som de fik på arbejdspladserne.

Mødet med den virkelige verden

Ifølge samfundsforsker Tine Fristrup er de nyuddannede blevet præsenteret for idealscenearier, som ikke stemmer overens med det, de møder i praksis. Det kan give en følelse af afmagt og utilstrækkelighed, når man som nyuddannet pædagog ikke er rustet til at møde en kaotisk virkelighed.  

”De kan ikke rumme at være i en afmagtssituation, og det går ud over borgerne. Det kan være, at man råber eller har mindre overskud til at møde sin borger,” fortæller Tine Fristrup. 

Hun tilføjer, at det også kan ende med at gå ud over pædagogen selv. Det kan føre til, at man helt mister lysten og modet til at være socialpædagog. 

Pernille Krohn Bryld, som er bachelorskrivende på pædagoguddannelsen på UCL i Odense, oplevede i sin praktik at blive overrasket over, hvor hårdt det kan være at stå i jobbet.

”Jeg betvivlede mine kompetencer, og det gav et hak i selvtilliden.”

Om få uger er hun færdiguddannet og skal ud på arbejdsmarkedet. Men den oprindelige specialisering er udskiftet med speciale inden for dagtilbud.

”Jeg har altid gerne ville være på social- og specialområdet, men jeg har følt, at jeg har været for hård og sur i min praktik. Det er ikke det fulde mig. Jeg har haft en følelse af, at jeg ikke kunne udfolde, det jeg kan.” 

Langt mellem undervisning og praksis

En forklaring er, at afstanden mellem undervisningen og praktikken er for stor. Det slår Uddannelsesministeriets evalueringsrapport fast, hvor over halvdelen af de nyuddannede socialpædagoger vurderer, at der kun i nogen eller mindre grad var god sammenhæng mellem det, de lærte i undervisningen og praktikken.

Den følelse genkender Pernille Krohn Bryld:  

“Nogle af vores lærere underviser i noget, som de ikke selv har prøvet af. Det betyder, at vi selv skal dreje det over på, hvordan vi bruger det i praksis. Derfor kan det være svært at omsætte teorien.”

At eleverne kan have svært ved at koble teori med praksis, oplever Helle Hammer også som praktikkoordinator og vejleder på Rosenholm i Herning, som er tilknyttet VIA.

”De har ofte svært ved at komme ind i et miljø som vores, fordi det er så forskelligt fra det at være på skolebænken. Vi stiller nogle andre krav, og det er som om, at uddannelsesstederne ikke har styr på, hvordan det er i den virkelige verden.”

Helle Hammer forklarer, at det er vigtigt med sammenhæng mellem teori og praksis, men at det samtidig kan blive for abstrakt på uddannelsesstedet. 

“Fagligheden skal være der, men det skal kunne hænge sammen. Inde på mit arbejder snakker vi jo aldrig om Freud.”

Susanne Tellerup, uddannelsesdekan på pædagogstudiet ved VIA, er også klar over, at undervisningen på uddannelsesstedet kan være mere teoretisk og abstrakt, end hvad man møder i praktikken. Derfor forsøger de at lave mere tydelige øvebaner i relation til praksis. 

Men selvom der er bred enighed om mere praksisnær undervisning, så forklarer Niels Rosendahl, forsker i pædagogisk sociologi ved DPU på Aarhus Universitet, at en del af kompetencerne kun kan tillæres i praksis. 

“Man kan læse en bog og lære den udenad, men det er ikke det samme som, at du kan handle i det. Der kan være et stort spring fra at have viden om noget til at vide, hvad man gør i situationen. Det er den konkrete jobtræning, der er afgørende.”

Flere undervisere mangler praksiserfaring

Under halvdelen af underviserne på pædagoguddannelserne i Danmark har mindst fem års erhvervserfaring fra pædagogbranchen. Det slår evalueringsrapporten fast.

Niels Rosendahl vurderer, at et problem ved uddannelsen kan være, at underviserne er for langt fra virkeligheden:

“Hvis den faglighed ikke er repræsenteret det sted, hvor de er uddannet, så kommer de heller ikke i nærheden af det. Jeg tror, der er en problematik ved, hvordan professionshøjskolerne rekrutterer undervisere, som måske er på lige lang afstand til praksis.”

Det kan den bachelorskrivende Pernille Krohn Bryld selv relatere til. Hun er ikke i tvivl om, at mere praksisnær undervisning ville gavne hende. Holdningen er udbredt i faget.

Ifølge Socialpædagogernes Landsforbunds undersøgelse, mener 9 ud af 10, at flere undervisere med socialpædagogisk praksiserfaring vil kunne styrke fagligheden.

Kommunalt samarbejde

Hos Socialpædagogernes Landsforbund peger de på, at kommunerne har et væsentligt ansvar for de studerendes faglighed gennem praktikken, som udgør mere end et år.

“Vi skal have kommunerne med ind, for de er jo meduddannere af socialpædagoger. Det er jo dem, der i stor udstrækning driver praktikstederne,” siger Tine Holm, politisk chefkonsulent. 

Den holdning er de ikke alene om, for Kommunernes Landsforbund vurderer selv, at det er vigtigt at koble praktikken til resten af uddannelsen ved at styrke samarbejdet mellem professionshøjskolerne og praktikinstitutionerne.

”Vi arbejder på at styrke forberedelsen før og under praktikperioderne,” siger kontorchef i KL, Louise Kolby Dalager.

Det har givet genklang i Aarhus kommune, hvor de nu i større grad forsøger at samarbejde med det lokale uddannelsessted i forhold til at inddrage mere praksisnær undervisning.

”Evalueringen har trykket på nogle ømme punkter i uddannelsen. I stedet for at have to verdener, skal vi have lavet overgange mellem teori og praksis,” siger Ole Svejstrup, uddannelseskoordinator i Aarhus Kommune.

Studiedage

Et vigtigt element af samspillet under praktikken er studiedage, hvor eleverne møder ind på skolen. Det peger Bjørn Ribers på, som er lektor og Ph.d. i professionsetik på Syddansk Universitet.

”Det skal være muligt for de studerende at tage en case fra den virkelige verden med ind på skolen og få fagligt feedback fra underviser og medstuderende. På den måde kan man tage nye perspektiver og viden med tilbage til praktikstedet.”

Det fremgår også af bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen. For uddannelsesdekan Susanne Tellerup, er det vigtigt, at de studerende kan drøfte sine praktikerfaringer og faglige udvikling. 

”Studiedagene er tænkt til at binde det, der sker ude i praktikken sammen med det teoretiske stof, som der er målsat.”

Dog oplever lederen på VIA til sin ærgrelse, at der i perioder er meget fravær til studiedagene. 

Lokale tiltag

I Esbjerg har man haft succes med at lave en praktik-kickstartdag, hvor studerende og praktikvejledere mødes på skolen og snakker om, hvordan man får det bedste udbytte af praktikken. På samme måde har man en konference én gang om året, hvor man diskuterer forløbet med studerende, vejledere, undervisere og ledere. Formålet er ifølge Mathias Minetti, praktikkoordinator på pædagoguddannelsen på UC Syd i Esbjerg, at skabe sammenhæng mellem uddannelsesstedet og praktikstedet. 

Politisk opmærksomhed

I Enhedslisten er man enig i, at der skal ske forbedringer på uddannelsen, så de nyuddannede i højere grad føler sig klædt på. 

”Uanset, hvad pædagoger arbejder med, så har de med borgers liv at gøre. Det kan blive påvirket af, om de nyuddannede føler sig tilstrækkeligt klædt på,” siger Niklas Zenius Jespersen, Kontaktperson for Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg. 

Derfor vil de arbejde på at styrke pædagoguddannelsen ved at give den flere midler og selvbestemmelse. De konkrete løsninger kan Enhedslisten ikke komme nærmere ind på. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet samt de øvrige partier har ikke kommenteret på, hvorvidt uddannelsen kræver forbedringer. 

De nyuddannedes fremtid 

Ændringer på uddannelsen kommer ikke til at gavne nyuddannede Ninna Pedersen, hvor følelsen af ydmyghed og det at være bange for at gøre noget forkert har fyldt meget. I dag har hun lært at acceptere den, fordi hun ved, at hun har kompetencerne. 

“Jeg mindede mig selv om, at jeg er nyuddannet. Jeg skal have lov til at være ny, og det er klart, at jeg ikke kan det samme, som dem der har været her i mange år,” forklarer hun.

Efter en hård praktik har Pernille Krohn Bryld besluttet at skifte til dagtilbudsområdet, hvor der venter et job, når hun har afleveret sin bachelor. 

“Jeg kan føle, at det er mig, der har brug for omsorg i stedet for at give det.“ 

 

10853 anslag.